Trin for trin


Vores have er ombygget gennem efterhånden mange år. Undervejs har vi udvidet haven ved at lægge noget af den omkringliggende mark til.

Vi bor på en landejendom med udsigt til mark og skov. Haven er meget åben. Vi holder af det lange syn vi får ved således at "låne" af landskabet uden for haven. Ligeledes har vi skabt mange "rum" og kroge med siddepladser, så vi altid kan finde et sted med læ, i vores ofte så blæsefulde land.

Haven er omkring 2.600 m2.


TRIN FOR TRIN 
har vi tilført forskellige bede.







Nyeste projekt handler om at få plads til en skulptur-ide.
September 2017


Færdig februar 2019







I 2014 Gårdhaven

Græs er selvfølgelig en dejlig ting - men vi ville
gerne skabe miljø på anden vis - derfor Gårdhaven






Skulpturhave under "skovlen"
start efterår 2013

Kalenderen viser marts 2014
Vejret har længe været forårsagtigt, og det har tilskyndet til
at arbejde med skulpturanlægget.

Selv om området måske  mest af alt ligner en byggeplads, begynder platformene
til skulpturerne så småt at vise karakter.


2015  





Det er et stort projekt, med mange forudgående
overvejelser og tanker, opmåling osv., men stille og roligt har det tager form.















færdig 2019


------------------------------------------




Rosenbedet påbegyndt 2011


Vi vil gerne "samle" haven. Derfor må græsplænen i
"inderhaven" vige, til fordel for stier og bede.



Haven inden vi gik i gang med omlægningen


 
2013. Resultatet efter anstrengelserne.
Grottebedet ses i baggrunden

November måned 2011. Havens indre graves op.
Et større gravearbejde, men allerede nu kan
formen fornemmes på det bed vi vil skabe.
Februar 2012. Så indfandt vinteren sig
og gav en velfortjent pause i gravearbejdet
Arbejdet tager form. Udtrykket er meget goldt, men
da foråret "ligger lige rundt om hjørnet" kan plantearbejdet
snart sætte i gang.
For at "rense" jorden, sætter
vi geoginer. Næste forår planter vi så vores roser.
Ove har hentet marksten fra en bonde i nærheden.
Stenene skal danne kant omkring hele cirklen

De to store "hjørnesten" fik vi af en bekendt. Vi
hentede stenene med traktoren.
"Kunsten" bestod så i at få dem om i haven til bestemmelsesstedet - uden
traktorhjælp. Det lykkedes på mirakuløs vis, og her står de så.






Grottebedet anlagt 2009
Meget af vores energi omsætter vi i haven. Således udvidede vi år 2009 haven med et bed fortrinsvis til stauder og en nedsænket grotte. Dvs. vi tog endnu et stykke mark med i haveanlægget. Ove ville gerne bygge selve grotten, et kraftarbejde, hvor store sten lægges oven på hinanden, samt plante hæk og lægge fliser.

Nedgang til grotten

Møblerne har Ove fabrikeret, af egetræ fra den lille skov vi har.

"Porten" der danner indgang til grottebedet, var der i forvejen, ligesom
de små kopsten med husløg.  
Porten kalder vi for øvrigt Himmelporten.
 
Grottebedet har ligget hen et år, i hvilken vi har bekæmpet uønsket vækst. Da Grottebedet er et temmelig stort område, som vi synes virker umiddelbart svært at overskue beplantningsmæssigt, kom vi i tanken om at grave en masse pallekasser ned. Nu kan vi bid for bid etablere bedet og tilpasse plante- og farvevalg.

Dejligt vejr. På kalenderen skriver vi 1. oktober 2010. Jeg er tidlig oppe, for i dag skal Grottebedet etableres. Dvs. alt det hårde arbejde med at grave kasserne ned - noget der bare skal gøres - så det efterfølgende sjovere arbejde med beplantningen, kan begynde.

Derefter er det bare at glæde sig til forårets komme, så vi kan se, hvordan "anstrengelserne" tager sig ud.
 



2015 Hækken rundt om Grottebedet vokser kraftigt og skal klippes voldsom tilbage hvert år

De kasser vi brugte som plantekasser er efterhånden fyldt rigtig godt ud.