De tre porte


De tre porte

I vores have er der tre "porte"
Det der har inspireret til portene, er
deres symbolske betydning.
Ideen opstod, fordi jeg tænker at der er så mange psykologiske
porte, vi kan passere på vores vej i livet.



De tre porte er:
Skabelsens Port
Himmelporten
Frihedens Port


Skabelsens Port
Livet inden man træder gennem Skabelsens Port afspejler det almindelige
verdslige liv, hvor energien er rettet imod den fysiske virkelig, uden
 større eftertanke omkring den dybere mening med tilværelsen. Dagligdagen
skal fungere med arbejde, børn, indkøb og frikadeller.

At træde gennem Skabelsens Port handler om et valg. Derfor er porten
 placeret midt i græsplænen, således at man kan vælge at
gå gennem porten, men man kan også vælge at gå uden
om. Begge dele er forbundet med konsekvenser.

Hvis du vælger at gå igennem porten, har du indledt en rejse, der går gennem dit indre, og en bevidstgørelsesproces er sat i gang.

Vi har plantet Humle ved "fødderne", og de
er allerede ved at indtage Porten



Himmelporten
På et eller andet tidspunkt i livet, konfronterer vi vel alle noget 
der får os til at tænke nærmere over tilværelsen og meningen med den.
Du passerer Himmelporten. Himmelporten
er for mig symbol på en åben op til det, der kan kaldes det guddommelige,
det åndelige, og at
leve sit liv i efterstræbelse af positiv opmærksomhed. 


 
Frihedens Port 
er, tænker jeg, den port man når frem til, når livsvejen har ført en
gennem de to første porte. Når du rent psykologisk oplever lag i
dit selv, der støtter og vejleder dig i dine valg og dine foretagener. 
Gennem processerne er opstået større følsomhed og glæde. Du
oplever øget ærbødig og kærlighed over for livet - livet i dig selv, for andre og
alt liv omkring dig. Du føler dig afslappet, kærlig, taknemmelig, glad
og kreativ, ligesom en enkel og ukompliceret livsform prises højt.
Kort sagt - du har flyttet opmærksomheden fra dit hoved til dit hjerte.