Kunst- Have- Skovoplevelse - og lidt historie

Haven - Branderup Mark 1

6535 Branderup

Her blandes ingredienserne kunst-, have- og skovoplevelse

Vi er
to mennesker der sætter pris
på at bo på landet - hvor vi
kan gå og "rode" med tingene.

              

 Jeg - Alma er kunstner og

kunstterapeut, og har

mit atelier på første

salen over stalden.

Haven er vores fælles projekt. Haven er under evig udvikling og her trives vi i vores bestræbelse på at skabe et harmonisk, frodigt og inspirerende udtryk.

Sidste tiltag er inddragelse af et stykke mark, hvor et skulpturanlæg er ved at tage form.

Og har man lyst til mere, kan man gå en tur ad den gamle jernbanesti, der fører ned til vores lille skov og ender ved Friskjær Bæk. Her findes stadig spor fra skinnesystemet med mindelser om en forgangen tid. Skoven er Ove´s "arbejdsdomæne".

 



Friskjær Bæk



Lidt historie:

Gennem årene 1864 - 1920, var hele landsdelen som bekendt under tysk herredømme.

 

Den preussiske landdag besluttede i 1892 at anlægge de såkaldte kleinbahner i Slesvig-Holsten. Banerne udbyggede transportnettet på overskuelig tid og til overkommelig pris. De smalsporede jernbaner havde begrænset sikkerhed og betjening, men var billigere end hovedbanerne. Kleinbahnerne blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Sporene var 100 centimeter brede i modsætning til de normale 143,5 centimeter. Kleinbahnerne kørte ud fra kredsbyerne Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. De bragte transport og udvikling til de fjerneste afkroge af kredsene. Mange omveje og ofte lange transporttider gav kælenavne som æ Kringelbahn og Perle.

Banen oplevede en storhedstid under dansk styre fra 1928-34 med mergel transport, da udgik lokomotivet fra Branderup station. En overgang var der 60-70 mand beskæftiget med disse transporter.

Toget kørte for sidste gang igennem Branderup den 23. 6. 1939.

Om landsbylivet i 50érnes Branderup

Landsbylivet i Branderup i 1950érne er karakteristisk præget af håndværkere, bønder, hjemmegående husmødre, m.v. Alt findes i vores lille by, lige fra manufakturhandler, selvbetjeningsvaskeri, dame og herre frisør, posthus, kro, fattighus, karetmager, frysehuse, ornemand, kogekone, bagerbutik, telefoncentral, smed, kommunekontor. Biludlejning 3 steder, badeanstalt med varmt vand, som bønderne bruger, idet der kun findes koldt vand på gårdene. Alt findes.

Af skoler er der to. Den almindelige skole som består af to klasseværelser, en til de små elever og en til de større. Desuden har byen ”Den tyske skole”. Den er blevet oprettet i 1940 af hjemmetyskerne. Den bliver nu brugt til de ældste elever. 

Men ellers oplevedes Branderup som en nem og overskuelig by – i hvert fald set ud fra det barn jeg dengang var. Vi børn kender hver og én i byen, og vores verden strækker sig helt ud til Agerskov plantage, hvor der er en sandegrav, vi boltrer os i. Vi cykler derud, der er ingen trafik. I det hele taget cykler børnene meget. Rundt om mejeriet er der opsat et ”stakit” af rør, den slår vi kolbøtter på. Hele byen er vores legeplads. Iskioskerne har også holdt deres indtog. Her samles de unge.

Skoleugen går fra mandag til lørdag. Jeg elsker søndagene. Giro 413 er i radioen med ønskekoncert, alt ånder fred og ro, der holdes ”middag”.

Optimismen har gode kår. Krigen er slut – Europas lysende fremtid glimter. Hjulene skal svinge ekstra hurtigt. Hestene er skiftet ud med traktor, grå Massey-Ferguson. Selvbinderne er selvkørende med mejetærskernes indtog.

Branderup får sin nye skole. Den står klar i 1964. Kvinderne har fået nok af at være hjemmegående og søger ud. De vil på arbejdsmarkedet. Først motorcyklerne og så bilerne har indfundet sig og TVét. Da Péle er med i fodboldkampen i 1958 sidder omkring 30 mennesker stuvet sammen i naboens stue foran fjernsynet, med øl og cigaretrøg.

Wc-spandene er skiftet ud med Træk og Slip, og der er kommet badeværelser med bruser og badekar. Rockfeberen holder sit indtog. De unge sidder med deres transistorer tæt ind til øregangene, for de tør ikke gi´ den fuld gas. Det gør man ikke - pænheden holder stand.